Reiki
Ordet reiki er japansk og betyder universel livsenergi. Reiki er en oprindeligt japansk healingsmetode, som nu er udbredt over det meste af verden. En reikihealer har modtaget særlige indvielser, som gør vedkommende i stand til at åbne energikanaler i kroppen, der forbinder vedkommende med reiki, den universelle livsenergi.
Under healingen kanaliserer reikiudøveren denne livsenergi over i klienten, hvorved selvhelbredende mekanismer i klientens krop, menes at aktiveres. Reikihealingen foregår ved, at healeren lægger sine hænder på klientens krop i bestemte fastlagte positioner med det formål at afbalancere klientens chakraer.
Energien bevæger sig selv hen, hvor klienten har brug for den, og arbejder på at genoprette den energimæssige balance i klienten.
|