Laserterapi 
Laserterapi blev opdaget nærmest ved en tilfældighed i 1960'erne i Alma Ata i Rusland. Siden da har forskere verden over foretaget utallige forsøg med laserterapi, både in vitro, dvs. på isolerede cellekulturer, og in vivo, dvs. på levende mennesker eller dyr. Der foreligger i dag over 2000 videnskabelige artikler om laserterapi. Hovedparten er opsummeringer af de resultater, man kan opnå med laserterapi, men en del beskæftiger sig også med spørgsmålet: hvorfor virker det?
En interessant teoretisk model beskæftiger sig med den forøgede produktion af ATP (adenosin triphosphat), som er observeret i mange kliniske forsøg. ATP fungerer som brændstof for cellen og bliver produceret af mitokondriet, der ofte refereres til som cellens kraftværk. Mitokondriet har en meget stor indre membran, der er foldet ind og rummes på en ganske lille plads. Membranens overflade er dækket med en mængde af paddehatte-lignende antenne-pigmenter, der er modtagelige for foton energi – lys. Mitokondriet kan således udnytte energien fra indfaldende lys og omdanne den til en anden form for energi, nemlig ATP.
|
Virkningen af LASERTERAPI kan kort beskrives således:
Heling: Laserterapi accelererer den naturlige helingsproces og reducerer derved helingstiden - typisk fra uger til dage. Dette gælder alle akut opståede skader såsom forstuvninger, ledbåndsskader, slag og stød, ja selv knoglebrud.
Normalisering: Ved ensartede gentagne bevægelser overbelastes vævet og der opstår en reaktion i form af en inflammation. Dette gælder f.eks. tennisalbue, golfarm og musearm. Laserterapi dæmper og normaliserer den overreaktion, som inflammationen er udtryk for.
Lindring: Laserterapi stimulerer dannelsen af endorfiner, som virker naturligt smertestillende. Desuden dæmpes vævets reaktion ved autoimmune reaktioner. Ved f.eks. mindre brandsår forsvinder smerten næsten øjeblikkeligt.
Styrkelse: Det naturlige immunforsvar styrkes og medvirker derved til at bekæmpe betændelsestilstande særdeles effektivt. Derfor heler ellers uhelbredelige skinnebenssår på få uger, ligesom Acne forsvinder på få dage. Virusangreb såsom Herpes Simplex bekæmpes ligeså effektivt - ofte så effektivt, at udbruddet aldrig kommer igen.
Stimulering: Laserterapi stimulerer dannelsen af kollegent væv. Derfor heler f.eks. operationssår op langt hurtigere og med mindre, næsten usynlig ardannelse.
Læs mere om laserterapi på http://www.laser.nu
Spørgsmål og svar om Laserterapi
Hvad er laserlys?
- Laserlys er en speciel form for forstærket lys, der er ensrettet, velordnet og koncentreret. Laser er meget rent lys der kan trænge dybt ind i vævet og stimulere den enkelte celle.
Hvad er laserterapi?
- Laserterapi er koncentreret energi til den naturlige heling.
Laserlyset trænger dybt ind i vævet og stimulerer den enkelte celle. Cellerne udnytter energien fra laserlyset og dermed sættes der ekstra gang i kroppens naturlige reparationsmekanismer. Den naturlige helingsproces forstærkes og immunforsvaret styrkes. Laserterapi understøtter og accelererer kroppens egne funktioner.
Jamen er laser ikke farligt?
- Det kommer an på styrken. Laser findes i mange forskellige styrker med anvendelser lige fra at skære i stålplader til kirurgi, aflæsning af informationer på en CD eller som laserpegepinde.
En terapeutisk laser, som den jeg anvender (Power Laser 500 MkII), ligger i styrke lige under de kirurgiske lasere, men på grund af laserstrålens spredning er der ingen risiko for skader - hverken på øjne eller væv. Virkningen er udelukkende positiv og stimulerende på kroppens egne naturlige raparationsmekanismer.
Hvor ofte skal man behandles?
- Det er helt indivduelt og afhænger af problemets karakter, om det er en akut opstået skade eller en langvarig overbelastningsskade. Typisk er der tale om 1-8 behandlinger over 1-3 uger.
Gør det ondt?
- Selve laserterapien er smertefri. Der kan i nogle tilfælde føles en svag snurren eller prikken i området der behandles.
Hvor lang tid varer en behandling?
- En laserbehandling varer typisk 10-20 minutter og kombineres ofte med anden behandling.
Kan alle bruge laserterapi?
- For gravide, epileptikere samt hjerte- og cancerpatienter er der visse områder, der ikke bør behandles. Hvis du tilhører en af disse grupper, så gør opmærksom på det inden behandlingen.
Spørg din egen læge hvis du er i tvivl.
Kan man give akupunktur med laser?
- Ja, hvilket er en god nyhed for alle, der synes det er ubehageligt at blive stukket med nåle -laserakupunktur er helt smertefri!
|